Fortrolighedssalg blev offentligt – og solgt
Stærkt samspil med mægleren blev et stort plus

 

 

 

Søren Jessen havde længe gået med tanken om at sælge bedriften og prøve noget andet. Efter at have luftet tankerne hos en rådgiver, fik Søren og hustruen Hanne anbefalet Hekto&Co, hvorefter rejsen mod salget startede.

 

For griseproducenten Søren Jessen havde et ønske for fremtiden taget form: Et karriereskifte og et liv uden arbejde med dyr, politiske beslutninger, alarmer, kontroller og hvad livet som landmand med en grisebedrift ellers medfører. Ønsket om at sælge landbrugsbedriften voksede selv om det var en stor og omfattende beslutning for Søren og hans familie.

De kunne stå i køkkenvinduet og kigge over på arbejdet, nemlig griseproduktionen. Sørens forældre havde bygget bedriften op, og Søren var anden generation. Så et salg var en større overvejelse, der ikke bare kunne spoles tilbage, hvis Søren skulle fortryde.

Det var derfor efter mange overvejelser, at gården blev sat til salg.

Søren og hustruen Hanne fik anbefalet Hekto&Co. Og her havde Søren og landbrugsmægler Bent Holm øjeblikkelig en god kemi. Startskuddet gik til en salgsproces, hvor det gode samspil med mægleren blev et plus.

 

Startede som et fortrolighedssalg

Hekto&Co’s mulighed for at sælge i et såkaldt fortrolighedssalg tiltalte både Søren og Hanne i starten. De foretrak den lukkede tilgang, da de ikke ønskede al den opmærksomhed og snak, som et åbent salg kan medføre. De var dog begge klar over, at det af samme grund kunne forlænge salgsprocessen; den manglende (også lokale) opmærksomhed på, at bedriften var til salg.

Det blev også en længere proces og en rutsjebanetur, som flere gange var tæt på et salg i løbet af de 2-3 år, bedriften lå som fortrolighedssalg. Det efterlod Søren og Hanne lidt møre og klar til at give efter.

Men netop her var en mægler som Bent Holm god til at holde gejsten oppe og ikke træffe forhastede beslutninger.

”Vi er blevet holdt i hånden, hvor vi nogle gange var ved at være villige til at give efter. Her har Bent været god til at styre forløbet, hvor man har kunne mærke hans mangeårige erfaring,” lyder det fra parret.

 

 

 

 

”Vi føler, at netop sammenspillet med mægleren førte til, at vi i dag har solgt ejendommen og bedriften til nogle, som ønsker at fortsætte i samme spor. Noget, vi begge er meget glade for – specielt fordi, de ønsker at drive bedriften videre”

 

 

 

Offentligt salg tændte for gnisten

Fortrolighedssalget førte dog ikke frem til et salg. Så da tiden – og markedet – var til det, valgte de sammen med Bent at gøre salget offentligt.

Det satte gang i tingene. En stigende og mere seriøs interesse bragte gnisten tilbage i forløbet.

”Man går jo ikke og tænker, om den gård er til salg, når man færdes lokalt. Så vi oplevede egentlig at det hele blev mere seriøst, da vi gjorde det offentligt. Selvfølgelig var der også nysgerrige iblandt, men der har været noget i gære lige siden. Hele tiden noget på beddingen,” fortæller Hanne.

Efter et år blev bedriften solgt.

”Vi føler, at netop sammenspillet med mægleren førte til, at vi i dag har solgt ejendommen og bedriften til nogle, som ønsker at fortsætte i samme spor. Noget, vi begge er meget glade for – specielt fordi, de ønsker at drive bedriften videre,” fortæller Søren. 

 

 

Meget mere end en landbrugsmægler

Bent har, ifølge parret, været meget mere end ’bare en landbrugsmægler’. Med hans mange års erfaring kunne han tilpasse sig, så hjulene blev holdt i gang, og ingen blev tabt i processen. Her oplevede både Hanne og Søren, at særligt opfølgningen gav dem tillid til processen, hvor de i hele forløbet vidste, hvor de stod.

”Bent er god til at sætte sig ind i, hvad vi tænker – og at forstå det, vi tænker,” konkluderer Hanne, hvorefter Søren uddyber, at Bent har været en god sparringspartner og handelsmand på begge sider for at få det videre forløb og salget til at lykkes.

Parret fremhæver særligt den ærlige dialog parterne imellem. Der var tale om en stor bedrift og flere selskaber, så der skulle laves flere handler, og tungen skulle holdes lige i munden. Det krævede meget frem og tilbage, hvor Bent skulle være tovholder.

”Der har ikke været noget, som ikke er blevet fulgt op på. Og kunne Bent ikke svare, så vendte han retur. Jeg er imponeret over, at han aldrig holder fri - uanset om det har været aften eller weekend, så har vi fået en melding, hvis der var noget på færde”.

 

 

Lukket salg og en åben fremtid

Overdragelsen er i dag sket og forløbet godt. Telefonen er blevet mere stille, og Søren nyder, at når den så ringer, er der et menneske i den anden ende, fremfor alarmerne.

Dog er gården ikke et helt lukket kapitel.
Søren og Hanne kan nemlig blive boende til leje i en tidsbegrænset periode på to år, indtil de har styr på planerne for fremtiden.

”Det svære er vanens magt. Når der nu kommer en traktor ind, så tænker jeg straks: Hvad er det, og det er da ikke noget, som jeg har bestilt. Det skal jeg lige vænne mig til,” siger Søren med et smil.

 

 

 

  • Søren Jessen drev som 2. generation griseproduktionen, der ligger lidt ude for Rødekro
  • Hanne og Søren startede med at sætte deres landbrugsejendom på et såkaldt fortrolighedsaftale.
  • Efter 3 år med lige-ved-og-næsten var de tæt på at give op, men så gjorde de salget offentligt, og gnisten blev atter genantændt 
  • Ejendommen blev solgt i foråret 2022