Jordpriserne: Et marked i bevægelse

Udviklingen er ikke sket brat, men er resultatet af en vedvarende prisstigning siden 2022, hvor jordpriserne samlet set er vokset med op til 30 procent. Bag gennemsnittet gemmer sig betydelige geografiske forskelle, hvor især husdyrtætte områder og arealer med høj jordbonitet har oplevet de kraftigste prisstigninger, mens mere marginale jorde har haft en mere afdæmpet udvikling.

Efterspørgsel, finansiering og nye aktører

Prisudviklingen i 2025 blev drevet af en usædvanlig høj og bred efterspørgsel efter jord. Landmænd har fortsat været aktive købere, især for at opfylde harmonikrav og sikre tilstrækkeligt arealgrundlag, herudover er markedet i stigende grad blevet præget af nye aktører. Staten og offentlige styrelser har opkøbt betydelige arealer til natur-, klima- og lavbundsprojekter, energiselskaber har efterspurgt jord til solcelleparker og andre energiformål, og udenlandske landmænd og investorer har vist stigende interesse for dansk landbrugsjord, som fortsat fremstår relativt attraktiv sammenlignet med priserne i flere nabolande. Denne konkurrence mellem meget forskellige købertyper har løftet priserne op og gjort markedet mere komplekst.

Finansieringsforholdene spillede også en central rolle i 2025. De korte variable renter faldt i løbet af året, hvilket sænkede finansieringsomkostningerne for mange købere og øgede betalingsvilligheden. Samtidig forblev de lange fastforrentede realkreditlån på et stabilt, men relativt højt niveau. Kombinationen betød, at mange købere valgte korte rentebindinger for at holde ydelsen nede, hvilket understøttede efterspørgslen efter jord. Hertil kom, at realkreditinstitutterne fortsat har været villige til at finansiere jordkøb, særligt når projekterne kunne kobles til grøn omstilling og langsigtede investeringer. Landbrugets indtjening bidrog yderligere til prispresset. 2025 bød på en overordnet forbedring af jordbrugets bytteforhold sammenlignet med året før. Selvom kornpriserne var under pres, havde mange bedrifter et solidt økonomisk udgangspunkt, hvilket øgede deres mulighed for at investere i jord. Samtidig har de seneste års værdistigninger styrket landbrugets egenkapital og dermed også evnen til at stille sikkerhed for nye lån.

Betydningen for markedet i 2026

På trods af den stærke udvikling var 2025 også præget af usikkerhed. Flere økonomer og rådgivere pegede på, at forrentningen af jord ved de aktuelle prisniveauer er vanskelig, hvis afkastet alene skal komme fra traditionel planteproduktion. Jordpriserne afspejler i stigende grad forventninger om alternative anvendelser – natur, klima og energi – snarere end det rene landbrugsmæssige afkast. Samtidig skaber politisk usikkerhed om fremtidige miljø- og klimakrav en risiko, som købere i stigende grad må indregne.

Ser vi udover 2026, forventes jordpriserne at forblive høje, men med et lavere stigningstempo. Markedet bevæger sig mod en mere selektiv fase, hvor beliggenhed, jordkvalitet og udviklingspotentiale får endnu større betydning. Attraktive arealer vil fortsat være eftertragtede, mens marginale jorde kan opleve stilstand eller pres på priserne.

De høje jordpriser får også betydning for strukturudviklingen i landbruget. For sælgere og ældre ejere skaber prisniveauet gode muligheder for at realisere værdier i forbindelse med salg eller generationsskifte. Omvendt bliver det vanskeligere for unge landmænd at etablere sig uden nye driftsformer, partnerskaber eller ekstern kapital. Jordmarkedet gik derfor ind i 2026 som et marked med store værdier – men også med behov for mere strategiske og langsigtede beslutninger.