Bojskovskov 27, 6400 Sønderborg

Større veldrevet svineproduktion ved Gråsten

Veldrevet svineproduktionsvirksomhed beliggende i området ved Bojskov i nærheden af Gråsten.

Til virksomheden hører et samlet matrikulært areal på 97,5516 ha, hvoraf ca. 89,1 ha. er støtteberettiget og i omdrift

Den animalske produktion med 1.100 søer og produktion af smågrise er fordelt på to enheder hhv. på Bojskovskov 27 med sohold og Bojskovvej 46 og 46A med smågriseproduktion.

Soproduktionen er under udfasning, og anlægget forventes tømt omkring september 2022.

Bojskovskov 27:
Stuehuset er opført i 1930 med et samlet boligareal på 291 m². Huset er udlejet til medarbejdere som en del af ansættelsesforholdet.

Driftsbygningerne er indrettet til sohold med kapacitet til 1.100 årssøer.

Staldanlægget er oprindelig opført i 1977 og senest udvidet i 2004. Anlægget er beliggende gavl ved gavl og med god logistik.

Løbeafdeling er placeret i det oprindelig anlæg og indrettet med 300 bokse, hvor søerne insemineres og opstaldes i 4 uger. I forlængelse af løbeafdelingen er tidligere fare- og drægtighedsstald, hvor dele anvendes til aflastning, det resterende er taget ud af drift.

Poltestalden er ligeledes placeret i det oprindelige anlæg og indrettet med 280 pladser - fordelt på 4 sektioner. Stalden er ligeledes indrettet med trænings- og transponderstation.

Farestald opført i 2004 og indrettet med 6 sektioner med 48 traditionelle farestier i hver sektion. Farestierne er indrettet med 2/3 fast gulv med gulvvarme samt 1/3 støbejernsriste. Desuden findes der 37 bufferstier i ældre stald, beliggende i forbindelse med de øvrige farestier.

I forbindelse med farestalden er der opført to containere, med hver to stier, der anvendes som babystald.

Drægtighedsstalden er opført i 2004 og indrettet med 8 Bopil transponderstationer. Dyrene går i dynamiske grupper i to hold.

Der er mulighed for opdeling af 18 hold.

Til anlægget er der desuden gode mandskabsfaciliteter med frokostrum, kontor samt toilet og badeforhold.

Der fodres med færdigfoder i hele anlægget via Schauer-anlæg, med vådfoderløsning i farestaldene og tørfoderløsning i de resterende staldafsnit. Ventilationen er med Skov-styring.

I ladebygning er der etableret lagerløsning med kapacitet til 12.000 tdr. korn. Dette giver mulighed for eventuel etablering af hjemmeblanderi. Desuden maskinhus med værksted og lager samt hestestald.

Gylletank med keglebund med samlet kapacitet på 6.000 m³ med overdækning.

Ejendommen opvarmes med jordvarmeanlæg, der er etableret i 2014.

Der er udlejet et areal til solceller på ca. 1,3 ha. Den årlige leje udgør kr. 15.000,- Lejeaftalen løber frem til d. 01.01.2024, hvorefter køber er pligtig til at erhverve anlægget for en nærmere aftalt pris. Alternativt kan solcelle-anlægget erhverves som en del af en handel, forhør nærmere herom hos Hekto&Co.

Bojskovvej 46:
Stuehuset er opført i 1926 og har et samlet boligareal på 252 m². Boligen der er hvidkalket, er løbende renoveret og fremtræder i god stand.

Driftsbygningerne anvendes til opbevaring, lager og garage. Desuden anvendes tidligere slagtesvinestald til polte. Stalden er indrettet med 12 stier og med plads til 15 polte pr. sti. Der fodres med færdigblandet tørfoder.

Bojskovvej 46A:
Fritliggende "Perstrup" smågriseanlæg opført i 2004.

Anlægget har en samlet kapacitet på 4.800 stipladser, fordelt på 8 sektioner og med fodercentral placeret centralt i anlægget. Anlægget er traditionelt indrettet med 2/3 fast gulv med gulvvarme og med 1/3 støbejernsriste samt med overdækning.
Der fodres med færdigblandet tørfoder i foderautomater via 2-strengsanlæg fra Skiold. Ventilation er kombi/diffus med Skov styring i kombination med gulvudsugningssystem.
Stalden er desuden indrettet med gode mandskabs- og lagerfaciliteter samt teknikrum mv.

I tilknytning til anlægget er gyllebeholder med samlet kapacitet på 1.240 m³ med overdækning.

Nr. 46+46A opvarmes ligeledes med jordvarmeanlæg.

Alt i alt en yderst veldrevet virksomhed der sælges i going concern.

Kontakt Hekto&Co for yderligere information og fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.