Grøntoftvej 7, Bjerndrup m.fl., 6200 Aabenraa

4.800 stipladser til smågrise samt 83,4 ha matr. areal

"Grøntoft" er beliggende i Sønderjylland, geografisk mellem Kliplev og Tinglev.

Der er tale om en samlet ejendom der består af hovedejendommen "Grøntoft", samt en bygningsløs ejendom. Det samlede matrikulære areal udgør i alt 83,4955 ha., hvoraf 72,7 ha. er EU-areal (Ifølge markplanen for 2021) og heraf er der 15,36 ha MVJ/Pleje-græs/vedvarende græs/brak sommerslåning (ifølge markplanen 2021).

Foruden planteavl er der en årlig produktion af 7-30 kgs grise baseret på 4 fritliggende stalde med hver 1.200 stipladser.

Stuehuset er opført i 1920, og indeholder et samlet boligareal på 193 kvm jf. BBR. Huset fremstår rødmalet med eternittag.

De oprindelige driftsbygninger (Kostald) er bygget vinkelret på stuehuset, og benyttes i dag til opbevaring/depot.

Vest for den oprindelige kostald findes fritliggende maskinhus, opført i stålkonstruktion med eternittag. Ligeledes er der i særskilt ladebygning plantørreri opdelt i 3 kamre med mindre korngrav. Eternittaget er dog ødelagt, og køber må forvente investering i nyt tag, såfremt bygningen skal anvendes.

Mod nord er der i år 2000 opført 4 klimastalde. Staldene er opført i grå betonelementer pålagt eternittag. Hver stald indeholder 1200 stipladser fordelt med 64 stier pr. hus. Staldene er indrettet som 2 klimastald med undertryksventilation og Skov ventilationsstyring, 1/3 riste samt 2/3 fastgulv med varme. Et-strengs foderanlæg fra Funki, der fodres udelukkende med færdigblandet foder. Staldene er udlejet på kort kontrakt, og køber kan forvente at overtage disse relativt hurtigt efter overtagelse.

Vest for de 4 klimastalde er der 2 x 2500 m³ gylletanke.

I 2010 er der opført maskinhus på 561 m². Huset er opført i stålkonstruktion med fastgulv og ståltag.

Jorden er beliggende godt arronderet i 2 enheder. Den bygningsløse ejendom er beliggende ca. 3,5 km fra Grøntoft (tæt på Tinglev).
Boniteten er grovsandet jord med områder rigt på humus.

Ejendommen sælges for dødsbo med fuld ansvarsfraskrivelse.

NB! Der er verserende retssag, der føres som principsag fra Landbrug & Fødevarer mod Aabenraa Kommune. Forhør nærmere herom hos mægler.

For yderligere information og fremvisning, kontakt Hekto&Co

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.