Luk fuldskærm

Ådalvej 26, 7300 Jelling

"Anesminde" - 61,8 ha meget velholdt kvægejendom med opstaldning af 300 kvier, som er udlejet

"Anesminde" er en meget velholdt kvægejendom, der tidligere har været drevet som mælkeproduktionsejendom og som nu anvendes som kviehotel.

Ankomst til ejendommen via alléen, hvor det oprindelige bygningssæt og stuehuset danner rammen om gårdspladsen. De to længer omkring gårdspladsen der ikke længere anvendes til produktion, er indrettet med hhv. hobbyrum, garage og depotrum. Den ene længe anvendes fortsat til produktion (fuldspalter og er udlejet sammen med kostalden samt den oprindelige foderlade. Sidstnævnte er indrettet til dybstrøelsesstald.

Staldanlægget:
Oprindelig ungdyrsstald med fuldspalter, der ligger i forlængelse af kostalden. Kostalden er indrettet med udvendige foderborde på begge sider og gangbro henover anlægget, således er m² optimeret/udnyttet og der er et godt overblik over dyrene fra gangbroen.

Den tidligere foderlade er indrettet med dybstrøelsesbokse og fodring indenfor.

Jordtilliggende:
Til "Anesminde" hører der et samlet matrikulært areal på 61,8 ha. Der er 41,21 ha i omdrift og 17,53 ha vedvarende græs. De ca. 43 ha er placeret ved og omkring bygningsparcellen.

Stuehuset:
Ejendommen har et velindrettet og lyst stuehus, der løbende er blevet moderniseret, og hvor "hjertet" i huset er det rummelige køkken/alrum med udsigt til have og marker fra glaskarnappen. jf. BBR er der et bebygget areal på 191 m² og et samlet boligareal på 241 m².

Generelt:
"Anesminde" er en velholdt ejendom, hvor der ikke er "unyttige" bygninger, og det gode indtryk ved ankomsten via alléen, fastholdes ned til gårdspladsen og rundt omkring bygningssættet, hvor alt fremstår pænt og ryddeligt.
Siden 2010 har anlæg og jord været udlejet til samme lejer, og der er indgået en ny 5-års lejekontrakt i 2021 og således henvender ejendommen sig også til passive investorer, der ønsker en placering i fast ejendom med en stabil og god lejer.

Der er lejer til stuehus samt garage/ikke udlejede tidligere driftsbygninger. Forhør nærmere hos mægler.
HENT DOKUMENTER
BESTIL FREMVISNING
EJENDOMSINFORMATION

Bent Holm | Ejendomsmægler MDE