Kirkebjergvej 5, 6541 Bevtoft
Tidligere minkfarm på i alt 125 ha
"Kirkebjerg" er en tidligere kombineret mink- og planteavlsejendom - beliggende ca. 5 km øst for Toftlund.
Til ”Kirkebjerg” hører ca. 125 ha matrikulært areal, hvoraf EU-arealet udgør ca. 109,36 ha, hvoraf de ca. 11,76 ha er tilplantet med Poppel og ca. 6,83 ha er i brak. Arealerne er bortforpagtet indtil høst 2024 (15.11.2024) ligesom forpagter har lejet bl.a. lade og oplagsplads på ejendommen indtil 31.12.2024. Der er delvis mulighed for vanding på arealerne.
Det bemærkes særligt at sælger har ansøgt Minksekretariatet (Erstatnings- og taksationskommissionen) om ekspropriationserstatning i forbindelse med nedlukning af minkerhvervet. Ansøgningen verserer stadig. Opnås der medhold i ansøgningen, vil alle minkhaller, herunder bygning nr. 3 (BBR), samt teknisk anlæg T11 forventeligt blive nedrevet. Køber accepterer, at foranstående bygninger overtages i forbindelse med handlen og samtidig accepteres det, at såfremt der tilkendes erstatning, da må bygningerne forventes nedrevet. Myndighederne kan også foretage ændringer der medfører nedrivning i andet omfang og eventuelt ikke nedrivning – det er i det hele købers risiko. Køber accepterer evt. gener forbundet med nedrivningen. Køber skal medvirke loyalt til, at sælger kan opnå erstatning, herunder bl.a. underskrive nødvendige erklæringer fra adkomsthaver. Erstatningen tilfalder Sælger, og der sker ikke en regulering af købesummen i den forbindelse. Køber forpligter sig til at holde bygningerne behørig forsikret sammen med den øvrige bygningsmasse frem til et evt. nedrivningstidspunkt.
Driftsbygninger:
Der er i 2015 opført en veldisponeret lade, med stålplader, fast bund og god højde til opbevaring. Der er registreret afvigelser til BBR vedr. tidligere lade. Endvidere er der to gylletanke på hhv. 1.240 m3 og på 2.200 m3.
Stuehuset er gennemrenoveret i perioden 2014-2016 med et samlet boligareal på 148 m2. Huset fremstår i generel god stand ift. klimaskærmen men er dog præget af, at have været ubeboet over en længere periode.
I 2017 er der ligeledes etableret folkerum med køkken- og toiletfaciliteter i tidligere staldbygning overfor stuehuset. Ejendommen opvarmes med træpiller.
Ejendommen sælges fra konkursbo med fuld ansvarsfraskrivelse.
For yderligere information og fremvisning - kontakt Hekto&Co.
Type | Minkfarm / pelsdyr |
Pris | kr. 20.970.000 |
Grundareal | 125,19 ha |
Stuehus(e) | 148 m2 |
Byggeår | 1928 |
Driftsbygninger | 8988 m2 |
Energimærke | |
Sagsnummer | H0409 |
Brian Lambertsen | Ejendomsmægler MDE