Luk fuldskærm

Orebyvej 80, 4230 Skælskør

Hunsballe Grønt ved Skælskør



Finden Sie hier das deutsche Verkaufs-Exposé?

View the English sales particulars here



Virksomheden er en familiedrevet virksomhed – med en lang historik inden for frugt og grønt og er aktuelt én af landets største jordbærproducenter, med årlig produktion af +900 t. jordbær. Virksomheden er beliggende ved Eggeslevmagle – nordøst for Skælskør. 

Til virksomheden hører et samlet areal på 132 hektar. Heraf er i alt 10,5 hektar med væksthuse med jordbærproduktion.

Der produceres både konventionelt og økologisk. Den økologiske linje foregår via Hunsballe ApS.  

Udover jordbærproduktionen, er der frilandsgrøntsagsproduktion i form af knoldselleri med og uden top, squash, løg med top og rødbedefrø – og dette suppleres med traditionelt kornsædskifte. Afsætning af jordbær og grøntsager sker via Gasa Odense. 

Omdrejningspunktet for virksomheden er væksthusene – hvilket gør at virksomheden har en lang sæson ift. jordbærproduktionen. Virksomhedens jordbærproduktion er effektiv og udmærker sig ved gns. pris på kr. 47,69 pr. kg i 2025. Relevante produktionsnøgletal kan rekvireres på forespørgsel. Unikt for virksomheden er de tilhørende opsamlingsbassiner til regn- og drænvand, til brug i produktionen (cirkulær vanding).

Ved interesse er der mulighed for tilkøb af ejers ejendom beliggende Skælskørvej 83, 4700 Næstved med yderligere 81 hektar. Forhør nærmere hos Hekto&Co om dette. 

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af de særskilte ejendomme:


Orebyvej 80:

”Røjlegården” er hovedejendommen i virksomheden – hvor den primære produktion foregår og som ligeledes fungerer som beboelse og administration for ejer.

Til ejendommen hører et samlet areal på 113,1 ha – hvoraf det støtteberettigede areal udgør 85,7 ha og heraf er 78,4 ha i omdrift.

Bygningsparcellen består af:

 - Stuehuset er opført i 1917 og har et samlet boligareal på 400 kvm.

 - Oprindelige stald- og ladebygninger anvendes til hhv. medarbejdere (køkken- og opholdsrum, baderum samt værelser) samt lager. I tilknytning til bygningerne er der flere beboelsesvogne mv.

 - Gode lade- og produktionsbygninger – i alt ca. 5.000 kvm. Der anvendes til håndtering af grøntsager, pakkeri, kølerum, lager, maskiner etc.

 - ”Luksus-drivhuse” på hhv. 1 ha, 2,2 ha, 2 ha samt 3 ha – i alt 8,2 ha. Husene er opført i flere etaper. Væksthusene er indrettet med tabletop-produktion. Der kan opvarmes fuldt i glas og lettere i plastikdrivhuse. Husene styres med Priva-computer.

 - Tunneller på i alt 2,3 ha med tabletop-produktion uden varme.

 - Opsamlingsbassiner til regn og drænvand på hhv. 3.500 m3, 12.000 m3 og 14.000 m3 samt 2.500 m3 + 6.500 m3 til spildevand, med eget UV-rensningsanlæg.



Orebyvej 55: 

Fritliggende landbrugsejendom – beliggende i tæt tilknytning til arealerne på Orebyvej 80. Ejendommen har et samlet jordtilliggende på 5,2 ha - hvoraf 4,5 er støtteberettiget og i omdrift.

Bygningsparcellen består af:

- Stuehuset er opført i 1974 og har et samlet boligareal på 124 kvm. Huset bebos af én af virksomhedens ledere. Opvarmes med el og pillebrændeovn.  

Tidligere staldbygning fra 1982 på 322 kvm er indrettet til medarbejdere med køkken- og badefaciliteter samt 9 værelser. Desuden overdækket skur til tørreplads / terrasse.



Sandbjergvej 145:

Fritliggende landbrugsejendom – ligeledes beliggende i tæt tilknytning til arealerne på Orebyvej 80.

Ejendommen har et samlet jordtilliggende på 13,6 ha - hvoraf 13,1 ha er støtteberettiget og heraf er 10,8 ha i omdrift.

Bygningsparcellen består af:

- Stuehus er opført i 1871 med et samlet boligareal på 183 kvm. Der er indsat nyere køkken. Opvarmning med træpiller og oliefyr som backup.

- Oprindelige stald- og ladebygninger – anvendes til lager samt bade- og vaskefaciliteter til medarbejdere.

- God ladebygning opført i elementer – fra 1985 på 340 kvm.

Der er på denne ejendom udviklingsmuligheder ift. opførelse af væksthuse. Dette kan uddybes nærmere hos Hekto&Co.


Alt i alt en virksomhed i going concern med gode indtjenings- og udviklingsmuligheder.

Kontakt Hekto&Co for yderligere information og evt. fremvisning!

HENT DOKUMENTER
BESTIL FREMVISNING
EJENDOMSINFORMATION

Carina Jessen | Ejendomsmægler MDE