Ejendomsmarkedet i smoothie-blenderen
Hvilken smoothie får man, når man blander alle de ingredienser, som man finder på ejendomsmarkedet?
Vi bliver – ikke så sjældent – spurgt, hvordan markedet for salg af landbrug og landbrugsvirksomheder ser ud, og hvad det påvirkes af. Vi har forsøgt at sætte forholdene og vilkårene sammen til en smoothie, som du finder opskriften på her. Som så meget andet er der sjældent ét enkelt forhold, der definerer markedet og dermed giver svaret - der er derimod flere faktorer og forhold, der spiller ind. Igennem tiden har bytteforholdet, politiske reguleringer og renteniveauet været (og er det stadigvæk) afgørende forhold.
I 2025 og i starten af 2026, er det også et meget smalt udbud af produktionslandbrug, høje priser på nybyggeri og Den Grønne Trepart, der definerer markedet. Nedenfor finder du vores bud på en smoothie baseret på de ingredienser, vi så i 2025 – samt vores bud på ingredienserne til markedet i 2026.
INGREDIENSER 2025:
• 1 kop strategiske opkøb (kan erstattes med 2 kopper Grøn Trepart)
• 1 kop ændring fra 2,3 DE/ha til 1,7 DE/ha (for kvægbrug)
• 1 kop Grøn Trepart
• ¼ kop investor-opkøb
• 2 kopper indtjening i den animalske produktion
• 1 kop høje byggeomkostninger
• 1½ kop meget lavt udbud af ejendomme til salg
FREMGANGSMÅDE:
Put alle ingredienserne i blenderen, og blend dem i cirka 30 sekunder, indtil helheden falder på plads og danner en balanceret blanding.
Giv smoothien et kort hvil, så ingredienserne kan arbejde sammen og skabe et solidt fundament.*
(Forventede) INGREDIENSER 2026:
• 1 kop indtjening i den animalske produktion
• ½ kop ændring fra 2,3 DE/ha til 1,7 DE/ha (for kvægbrug)
• 1 kop Grøn Trepart
• 1 kop strategiske opkøb (kan erstattes med 2 kopper Grøn Trepart)
• ¼ kop investor-opkøb
• 1 kop høje byggeomkostninger
• ½ kop kvælstofreguleringer
• 1 kop meget lavt udbud af ejendomme til salg
FREMGANGSMÅDE:
Som ved 2025-udgaven, dog med 40 sekunder i blenderen og et lidt længere hvil.*
*Ønsker du en stærkere og fyldigere smoothie, så kan du tilsætte indtjeningen fra specialafgrøder eller kartofler, som bidrager med både robusthed og nye muligheder.