ESG-krav giver nye muligheder for dansk landbrug
Artikel af Morten Riget Landbrugsdirektør, Nordea. Fra november 2024 | Dansk landbrug har i mange år været blandt verdens bedste til at omstille sig, udnytte nye teknologier og øge effektiviteten. Det gælder inden for alle driftsgrene.
De velkendt eksempler er i mælkeproduktionen, hvor ydelsen i dag er ca. 10.000 kg. mælk/ko mod ca. 7.500 kg. for 20 år siden. Tilsvarende produceres i dag ca. 35 grise/årsso mod ca. 25 grise/årsso for 20 år siden. Imponerende udvikling. Det er selvfølgelig fortsat vigtigt at få mest muligt output ud af mindst muligt input for løbende at skabe vækst og indtjening og dermed en øget værdi af landbrugets aktiver. Men med stigende ESG-krav og forventninger fra alle omkring den danske fødevareproduktion – så er det ikke nok for dansk landbrug at fokusere på en øget effektivitet for i fremtiden at skabe vækst.
De stigende ESG-krav kommer i bølger - f.eks. politiske krav i form af klimalovgivning og Den Grønne Treparts-aftale. Forbrugerforventninger f.eks. om bedre dyrevelfærd. Og stigende krav fra banker og realkreditinstitutter som via lovgivning og forpligtende aftaler også har målsætninger om størst mulig reduktion - eller helst helt at undgå - negative påvirkninger af miljø og samfund.
Dette entydige fokus på ESG kommer til at medføre, at kapital søger mod industrier og virksomheder med bæredygtige forretningsmodeller. Og med kapital følger spændende muligheder for værdiskabelse blandt dansk landbrug. Når fremtidens fødevarer skal produceres mere grønt med større hensyn til miljø og natur, kan landbrugets biomasse bruges til grøn energi og til at erstatte produkter udvundet af fossile brændstoffer. Vi kommer ikke uden om, at ESG-krav medfører en øget efterspørgsel efter data og dokumentation. Men med det følger også nye muligheder. Data vil meget ofte give indsigt og input til nye måder at gøre tingene på.
De markante ændringer i arealanvendelsen som følge af Den Grønne Trepart medfører i sagens natur ændringer for den enkelte landmand. Hvilke arealer skal tages ud af drift og plantes med skov eller udlægges til vådområde, natur m.v.? Med ændringerne dukker mange interessante spørgsmål op for den enkelte landmand: Skal der investeres i erstatningsarealer? Skal der investeres i nye teknologier for at reducere CO2-udledningen? Skal produktionen ændres for at imødekomme krav om f.eks. bedre dyrevelfærd eller kvælstofreduktion? Skal der produceres noget helt andet? Har du medarbejdere med de rette kompetencer til en ændret produktion? Er du som ejer selv klar til at tage ansvar og sætte retningen for en mere bæredygtig fødevareproduktion? Har du kapital til at løfte investeringsbehovet?
Alle disse spørgsmål peger i retningen af at få kigget på din virksomheds strategi – både din forretningsstrategi og ejerstrategi. På den måde giver du sig selv og dit landbrug den bedste mulighed for at søge de muligheder, som ESG-kravene kommer til at give.
