"Vi lægger skinnerne mens vi kører"
Den 24. juni markerede årsdagen for Trepartsaftalen, men mange steder er man stadig kun i opstartsfasen. "Det går sikkert fremad – men det går langsomt." Sådan lyder det fra Søren Laustsen, en erfaren landmand og medlem af den lokale Trepartsgruppe. Søren Laustsen om arbejdet i Treparten.
Den 24. juni markerede årsdagen for Trepartsaftalen, men mange steder er man stadig kun i opstartsfasen.
"Det går sikkert fremad – men det går langsomt." Sådan lyder det fra Søren Laustsen, en erfaren landmand og medlem af den lokale Trepartsgruppe, når han bliver spurgt til status på arbejdet med Trepartsaftalen. "Vi har brugt meget tid på at lære hinanden at kende i grupperne. Kommunerne har også skullet finde hoved og hale i regler og procedurer. Det er først nu, vi begynder at kunne se konturerne af det, der skal ske," fortæller Søren Laustsen.
Mellem møder og skitser, lægges skinnerne for den fremtidige aftale
Indtil videre har der været afholdt lodsejermøder i kommunerne, hvor landmændene har stillet spørgsmål og givet input. Kommunalbestyrelserne skal godkende de dynamiske omlægningsplaner, og der arbejdes på at få potentialekort klar til december. "Det føles lidt som at lægge skinnerne, mens toget kører. Der er mange juridiske spørgsmål, og ingen ved helt, hvad der kommer til at ske endnu," siger Søren. Han bemærker, at nogle frygter for store ændringer, som kræver en ekstra indsats at sætte sig ind i. Men det betyder ikke, at de giver op – tværtimod.
"Det er en kompleks proces, og det kræver tid og energi at forstå alle detaljer. Det er en fælles fremtid for landbruget, som alle skal blive enige om. Men der er vilje til at bidrage og finde løsninger. Mange ser det som en mulighed for at være med til at forme fremtiden for landbruget,"
Søren Laustsen
Overraskelser og opbakning
Selvom processen har været lang og til tider tung, er der også lyspunkter. Søren er positivt overrasket over den lokale opbakning. "Kommunerne gør, hvad de kan, selvom de ikke var gearet til opgaven fra start. Det er tydeligt, at der er vilje til at få det til at lykkes. Vi indgår kompromisser, og vi mødes i sidste ende. Den store positive hat er på, som man siger."
Det næste halve år: Planer og inddragelse
Ifølge Søren bliver det næste halve år afgørende. Der skal tegnes skitseplaner for de enkelte områder, så lodsejerne ved, hvad der er i vente. Efterårets møder skal planlægges, og alle berørte lodsejere skal inddrages fra start. Han er af den klare overbevisning, at inddragelse skaber tryghed og fremdrift. "Det er vigtigt, at alle føler sig hørt og set. Hvis vi ikke gør noget nu, kan vi risikere, at der kommer hårdere restriktioner på et senere tidspunkt," siger han.
Søren selv bringer mange års erfaring med sig og oplever, at hans indsats bliver mødt med respekt og opbakning. "Hvis ingen tager initiativ til at finde en løsning, så bliver det kun værre. Jeg forsøger at bevare roen og bidrage med det, jeg ved virker."
Strategi og nysgerrighed – også på bedriften
For at sikre en smidig overgang til de nye regler opfordrer Søren sine kolleger til at tænke langsigtet og strategisk i forhold til deres egen bedrift. Overvej, om fremtiden skal indeholde en investering, et generationsskifte eller køb af en ny ejendom – så du som landmand står bedst rustet til de nye regler. Få lavet en fremtidsplan sammen med din virksomhedskonsulent – og få det skrevet ned. Tag i samme omgang kontakt til udtagningskonsulenterne, som yder gratis vejledning. Sidst, men ikke mindst, kræver processen nysgerrighed. Det er vigtigt, at man som landmand og ejer af en bedrift ser ind i, hvordan andre ser ejendommen – og potentialet i den.
"Du skal starte et sted. Der sker ikke noget, før du giver din mening til kende," afslutter Søren Laustsen.